Af Shaykh Muḥammad bin Jamīl Zaynū
Hvorfor har Allāh skabt os?
Allāh har skabt os, for at vi skal tilbede Ham Alene og ikke tilbede nogen udover Ham. Beviset er Allāhs udtalelse (i oversættelse af meningen):
“Og Jeg (Allāh) skabte ikke jinn og mennesker undtagen for at de skulle tilbede Mig (Alene).” [Al-Dhāriyāt, 51:56]
Profeten ﷺ sagde: “Menneskehedens pligt overfor Allāh er at tilbede Ham alene og ikke tilskrive Ham partnere i noget som helst.” [Al-Bukhārī & Muslim]
Hvad er tilbedelse?
Tilbedelse er et omfattende udtryk, der inkluderer alle ord og handlinger,som Allāh elsker og glædes ved,såsom anråbelse, bøn (ṣalāh), og at gøre sig underdanig over for Ham. Som Allāh Den Almægtige siger (i oversættelse af meningen):
“Sig (O Muḥammad ﷺ):“Sandelig, min bøn (ṣalāh), mit offer, mit liv og min død er helliget Allāh, Herren over ʿālamīn (menneskeheden, jinn, og alt der eksisterer).” [Al-Anʿām, 6:162]
Profeten ﷺ sagde, “Allāh siger: Den mest elskede ting, som Min slave kommer Mig nærmere med, er overholdelsen af, hvad Jeg har pålagt ham.” [Al-Bukhārī]
Hvordan tilbeder vi Allāh?
Vi tilbeder Ham, som Han og Hans Sendebud ﷺ har påbudt os det, som Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“O I som tror! Adlyd Allāh og adlyd Sendebudet (Muḥammad ﷺ) og gør ikke jeres gerninger forgæves.” [Muḥammad, 47:33]
Profeten ﷺ sagde: “Den, der udfører en hvilken som helst (religiøs) handling,som ikke er i overensstemmelse med vores måde, vil få den afvist.” [Muslim]
Bør vi tilbede Allāh med frygt og håb?
Ja, dette er,hvordan vi bør tilbede Ham, som Han har beordret Sine tjenere (i oversættelse af meningen):
“…Og anråb Ham med frygt og håb…” [Al-Aʿrāf, 7:56]
Profeten ﷺ sagde: “Jeg bønfalder Allāh om at skænke mig Paradis, og jeg søger tilflugt hos Ham fra Helvedesilden.” [Abū Dāwūd]
Hvad er iḥsān (fuldendt tilbedelse)?
Iḥsān (fuldendt tilbedelse) er at være bevidst om Allāh, når man tilbeder Ham. Som Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“Som ser dig (O Muḥammad ﷺ) når du står op (alene om natten til tahajjud bøn). Og dine bevægelser blandt dem, der bøjer sig ned i bøn med panden mod jorden (sammen med dig for Allāh i de fem obligatoriske fælles bønner).” [Al-Shuʿarāʼ, 26:218-219]
Profeten ﷺ sagde om meningen af iḥsān (fuldendt tilbedelse): “Det er, at du tilbeder Allāh, som om du ser Ham, og selvom du ikke ser Ham, så ser Han bestemt dig.” [Muslim]
Hvorfor har Allāh sendt Profeterne?
Han har sendt dem for at kalde menneskeheden til tilbedelse af Ham og for at afvise tilbedelse af noget som helst ved siden af Allāh, som Den Almægtige siger (i oversættelse af meningen):
“Og sandelig, blandt hver Ummah (samfund, nation) har vi sendt et sendebud forkyndende): ‘Tilbed Allāh (Alene) og undgå (eller hold jer væk fra) ṭāghūt (alle falske guddomme osv. – dvs. tilbed ikke ṭāghūt ved siden af Allāh)ʼ…” [Al-Naḥl, 16:36]
Profeten ﷺ sagde: “Profeterne er brødre, deres tro er én.” [Al-Bukhārī & Muslim]
Hvad vil det sige at bekræfte Allāhs Enhed som Herre (Tawḥīd al-Rubūbiyyah)?
Det er at bekræfte det enestående og eksklusive ved Hans værker, skabelse og retning (af universet) osv. Som Allāh, Den Almægtige siger (i oversættelse af meningen):
“Al pris og tak tilkommer Allāh, Herre over ʿālamīn (menneskeheden, jinn og alt der er skabt).” [Al-Fātihah, 1:2]
Profeten ﷺ sagde: “Du er Herre over Himlene og Jorden…” [Al-Bukhārī &Muslim]
Hvad vil det sige at bekræfte Allāhs Enhed som Den Eneste, der bør tilbedes (Tawḥīd-al-Ulūhiyyah)?
Det er at rette al vor tilbedelse mod Ham alene, såsom påkaldelse, anråbelse, offer, løfter, bøn (ṣalāh), håb, frygt, søge hjælp, tillid osv. Som Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“Og din ilāh (gud) er Én ilāh (Gud – Allāh), Lā ilāha illa Huwa (der er ingen, der har ret til at blive tilbedt, ud over Ham), Den Mest Godgørende, Den Mest Barmhjertige.” [Al-Baqarah, 2:163]
Profeten ﷺ sagde: “Lad den første ting, du inviterer dem til at gøre, være at bevidne, at ingen har ret til at blive tilbedt udover Allāh.” I en anden version i al-Bukhārī [lyder det]: “…at gøre Allāhs Enhed gældende.” [Al-Bukhārī & Muslim]
Hvad vil det sige at bekræfte Allāhs Navne og Egenskaber (Tawḥīd al-Asmāʼ wa al-Ṣifāt)?
Det er at bekræfte Allāhs Egenskaber, som Han Selv beskrev dem i Bogen, og som Hans Sendebud ﷺ beskrev Ham i autentiske aḥādith, [bekræfte] at de er sande, uden at forklare andet end deres sande betydning (taʼwīl), uden at tillægge dem menneskelige egenskaber (tajsīm), uden at sammenligne dem med det skabte (tamthīl), eller benægte dem (taʿṭīl), eller forsøge at forklare hvordan de er (takyīf). Sådan som (Hans) væren (over Tronen),eller (Hans) nedstigning (til den første himmel) eller (Hans) Hånd, som er passende for Allāhs Fuldkommenhed. Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“Der er intet som Ham og Han er Den Althørende, Den Altseende.” [Al-Shūrā, 42:11 ]
Profeten ﷺ sagde: “Allāh stiger hver nat ned til den første himmel.” [Aḥmad]
(Det vil sige: Han stiger ned på en måde, der er passende for Hans Majestæt, som er ulig en hvilken som helst af Hans skabningers handlinger).
Hvor er Allāh?
Allāh er over Tronen (som er) over den (syvende) himmel. Som Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“Den Barmhjertige (Allāh) steg op over den Tronen (al-ʿArsh) (på en måde, der passer Hans Majestæt).” [Ṭā-Hā, 20:5]
Profeten ﷺ sagde: “Allāh nedskrev (alting) i en Bog, før Han skabte det skabte… den er hos Ham over Tronen.” [Al-Bukhārī]
Er Allāh med os?
Allāh er med os gennem Sin Viden (om alle ting). Han hører og ser os, som Han siger (i oversættelse af meningen):
“Han (Allāh) sagde: “Frygt ikke, sandelig er Jeg med jer begge, Hørende og Seende.” [Ṭā-Hā, 20:46 ]
Profeten ﷺsagde: “…I kalder på Den Ene, Der Hører, Der er Nær, og er med jer (dvs. gennem Sin viden).” [Muslim]
Hvad er gavnen af at bekræfte Allāhs Enhed (Tawḥīd)?
Det er frelse fra evig straf i Det Hinsides, ret vejledning i denne verden og tilgivelse for synd. Allāh Den Almægtige siger (i oversættelse af meningen):
“Det er dem som tror (på Allāhs Enhed og ingen tilbeder andre end Ham Alene og ikke forvirrer deres tro med ẓulm ([det, der er] forkert, dvs. ved at tilbede andre ved siden af Allāh), kun for dem er der sikkerhed og de er retledede.” [Al-Anʿām, 6:82]
Profeten ﷺsagde: “Den tilbedendes ret overfor Allāh er, at Han ikke vil straffe dem, som ikke tilbeder nogen ved siden af Ham.” [Bukhārī & Muslim]
Hvad er betingelserne for at vore handlinger bliver godtaget?
De er tre:
- Tro på Allāh og bekræftelse af Hans Enhed, som Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“Sandelig! De som tror (på Allāhs enhed – Islamisk Monoteisme) og handler retskaffent, skal have Haverne i al-Firdaws (den øverste del af Paradiset) til deres underholdning.” [Al-Kahf, 18:107]
Profeten ﷺ sagde: “Sig:‘Jeg tror på Allāh og derefter vær retskaffen (dvs.konsekvent at adlyde Allāh og udføre gode gerninger).” [Muslim]
- Oprigtighed (ikhlāṣ), som er at gøre ting for Allāhs skyld alene og hverken søge ros eller anseelse fra ens medmennesker. Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“Så kald (O Muḥammad ﷺ og de troende) på (eller anråb) Allāh og gør (jeres) tilbedelse ren for Ham (Alene) (ved at tilbede ingen udover Ham og ved oprigtigt at udføre religiøse handlinger for Allāhs skyld alene, og ikke for at vise sig frem,og ikke for at opstille rivaler ved siden af tilbedelsen af Ham)…” [Ghāfir, 40:14 ]
Profeten ﷺ sagde: “Hvem som helst, der oprigtigt bevidner: ‘Ingen har ret til at blive tilbedt ud over Allāh, skal træde ind i Paradis.” [Al-Bazzār og andre]
- At de skal være i overensstemmelse med Allāhs Sendebuds ﷺ lære, som Allāh siger (i oversættelse af meningen):
“…Og alt hvad Sendebudet (Muḥammad ﷺ) giver jer, tag imod det, og alt hvad han forbyder jer, afhold jer (fra det)…” [Al-Ḥashr, 59:7]
Profeten ﷺ sagde: “Den, der udfører en hvilken som helst (religiøs) handling, som ikke er i overensstemmelse med vores måde, vil få den afvist.” [Muslim]
Kilde: Al-ʿAqīdah al-Islāmiyyah min al-Kitāb wa al-Sunnah al-Ṣaḥīḥah
[Dansk oversættelse © islamsvej.dk / Said Bak 2004]